Børn og voksen på legeplads
start på hovedindhold

Faciliteter

I Børnehuset Langå har vi gode rammer både inde og ude – fra motorikrum og krea til skovområder, skrænter og en bålhytte.

Børnehuset Langå er et stort og lyst hus med højt til loftet og naturlige farver, der skaber en sammenhæng mellem inde- og udelivet.

Huset er langt og opdelt, så børnehaven ligger i den ene ende og vuggestuen i den anden. Imellem dem ligger fællesrummet og køkkenet. Stuerne er adskilt af garderober og badeværelser, så der også er mulighed for at skabe ro og privatliv.

Leg i terrænet

Legepladsen er bygget op i terræn med skrænter og trapper, som giver børnene mulighed for at udfordre kroppen og motorikken. Der er også skovområder, hvor børnene kan lege og gå på opdagelse.

I vores bålhytte kan vi samles, spise sammen og holde samlinger. Den giver os mulighed for at flytte nogle af hverdagens aktiviteter udenfor.

Motorik og kreativitet

Indenfor har vi et motorikrum, som alle børn bruger. Her kan børnene klatre, tumle, snurre rundt og bevæge sig frit.

Vi bruger også vores kreaområde og fællesrum til aktiviteter, hvor børnene kan fordybe sig, skabe noget sammen eller mødes på tværs af huset.